De sidste mange år har givet mig en utrolig mængde erfaring og viden så, i al beskedenhed, mener jeg at jeg har meget at bidrage med hos vores kunder.
Mine kernekompentencer er blevet udviklet over de sidste mange år som specialist i e-handelslogistik, oveni min tidligere erfaring i ledelse fra tidligere stillinger som direktør for Prime Cargo Polen og DK Company Online.
Erfaringerne jeg har taget med mig herfra har givet mig en enorm ballast i forandringsledelse og digital virksomhedsstrategi og eksekvering generelt. De egenskaber jeg her har tilegnet mig, er de selv samme jeg benytter hos vores kunder. Ydermere, har jeg deltaget som projektejer i lanceringen af mere end 20 modeforretninger og over 100 integrationer som leverandør til denne industri.
Normalt lader jeg helst andre om at beskrive mig og jeg har ladet mig fortælle at jeg som person altid er positiv, dedikeret til de projekter jeg er ansvarlig for. Min exceptionelle forståelse for interaktionen mellem mennesker, kombineret med en sund dosering af humor, sikrer at alle involverer sig i deres stræben efter fælles succes.
Slutteligt, er jeg så privilegeret at være en del af et super team og et kæmpe netværk, således at jeg, når jeg møder mine begrænsninger, altid finder de nødvendige kompetencer i mit netværk som kan hjælpe os og vores kunder videre.